Underholdning til julefrokost

Book en tryllekunstner til jeres julefrokost

Med en unik blanding af magi og comedy får I underholdning, der giver energi til aftenen og sikrer, at jeres julefrokost bliver et højdepunkt, folk taler om længe efter

Udfyld formularen
og få et uforpligtende tilbud
på underholdning til jeres julefrokost

Hvorfor vælge en tryllekunstner til jeres julefrokost?

Når I booker en tryllekunstner og komiker til julefrokosten, får hele selskabet en fælles oplevelse, der sætter gang i grin og samtaler resten af aftenen. Kombinationen af magi og comedy fungerer på tværs af aldre og afdelinger og gør firmaets julefest til noget helt særligt. Showet bryder isen, løfter stemningen og sikrer, at julefrokosten bliver husket længe efter.

Hvorfor vælge Anders som tryllekunstner til jeres julefrokost?

Når Anders går på scenen, får I en kombination af charme, humor og magi, der får alle med. Med mere end 15 års erfaring som tryllekunstner og komiker ved han, hvordan man rammer tonen til både små og store julefrokoster. Hans personlige stil og evne til at engagere gæsterne gør hvert show unikt.

Underholdning til julefrokost med tryllekunstner Anders Andresen

Trylleri og stand up i det samme show

Anders er både tryllekunstner og komiker, og det er ikke to forskellige shows. Han har stået på scenen i Comedy Zoo og til julefrokoster i hele landet, og de to ting er vokset sammen. Trylleriet leverer overraskelsen, og comedien leverer grinene imellem.

Det betyder, at I ikke skal vælge mellem at booke en tryllekunstner eller en stand up komiker til julefrokosten. Showet er begge dele. Der er stadig øjeblikke, hvor hele selskabet sidder og ikke fatter, hvad de lige har set, men der er lige så mange, hvor de griner så meget, at de glemmer at kigge efter.

Det er også derfor, showet holder til et publikum, der har fået et par øl. En ren trylleoptræden kan blive stille, når stemningen først er høj. Et show med stand up i kan tale tilbage.

Anders Andresen optræder med trylleri og stand-up comedy

Video

Oplev Anders i aktion

Vil du se, hvordan et trylleshow til julefrokosten kan se ud? Her får du et glimt af Anders på scenen, hvor han kombinerer comedy, magi og humor i et underholdende show, der kan tilpasses jeres arrangement.

Anmeldelser

Læs om andres oplevelser

Hvilken underholdning passer til jeres julefrokost?

Der er mange måder at skabe god stemning til en julefrokost. Anders kan både levere et fælles trylleshow på scenen og close-up trylleri blandt gæsterne – eller kombinere de to.

Tryllekunstner Anders Andresen optræder med trylleshow til julefrokost

Trylleshow for hele selskabet

Et fælles trylleshow samler gæsterne om en oplevelse, hvor magi og comedy går hånd i hånd. Det fungerer godt som et indslag efter middagen, mellem retterne eller på et andet tidspunkt, hvor hele selskabet er samlet.

Close-up trylleri til julefrokost

Close-up trylleri blandt gæsterne

Med close-up trylleri kommer Anders helt tæt på gæsterne og laver magi lige foran dem. Det fungerer særligt godt under receptionen, mens folk mingler eller mellem retterne, hvor underholdningen kan foregå rundt omkring blandt selskabet.

Trylleshow og close-up trylleri til julefrokost

Show + close-up trylleri

Vil I have det hele? Et fælles trylleshow kan kombineres med close-up trylleri, så gæsterne både får en fælles oplevelse og magiske øjeblikke helt tæt på.

Hvilken slags julefrokost holder I?

Julefrokost dækker over ret forskellige aftener, og showet bliver tilpasset derefter.

Anders Andresen underholder et fuldt selskab ved langborde til et firmaarrangement

Firmajulefrokosten

Den klassiske. Afdelinger, der ikke ser hinanden til daglig, en middag, og et program der skal holde sammen på det hele. Her fungerer showet bedst som et fælles indslag efter maden. Anders sætter sig gerne ind i virksomheden på forhånd, så der ligger et par referencer, som kun jeres folk forstår. Se for eksempel casen fra Dansk Erhverv.

Gæster griner over et kort under close-up trylleri ved bordet

Den private julefrokost

Julefrokost med vennerne, familien eller naboerne fylder lige så meget som firmaets, og den bliver holdt alle mulige steder. Showet kræver hverken scene eller lydanlæg til et mindre selskab, så det kan sagtens foregå midt i stuen. Her er close-up trylleri tit det, der passer bedst, fordi der sjældent er et naturligt sted at stille en scene op.

Gæst og Anders Andresen med armene i vejret foran et livligt publikum

Herrejulefrokosten

Herrejulefrokoster er en disciplin for sig, og de er sjældent de mest stilfærdige aftener. Det er faktisk en fordel her. Showet er bygget til at kunne holde på et publikum i højt humør, og det bliver kun bedre af, at folk råber tilbage. Til gengæld skal timingen være rigtig, og et show tidligt på aftenen lander bedre end et klokken et om natten.

FAQ

Har du nogle spørgsmål?

Her kan du finde svar på de mest almindelige spørgsmål i forbindelse med at booke tryllekunstner og komiker Anders Andresen til julefrokosten.

Hvad koster en tryllekunstner til julefrokosten?

Prisen for en tryllekunstner til julefrokost afhænger blandt andet af længden på showet, tidspunktet og hvor i landet festen holdes.

De fleste vælger et show på 20–35 minutter, som passer perfekt ind i programmet.

Du kan altid få et uforpligtende tilbud, så får du en konkret pris på underholdning til netop jeres julefrokost.

Optræder Anders i hele Danmark?

Ja. Anders optræder i hele Danmark og kører gerne ud til både København, Aarhus, Odense, Aalborg og resten af landet. Så uanset hvor jeres julefrokost bliver holdt, kan Anders komme til jer.

Bliver folk involveret i showet?

Ja! Publikum bliver en aktiv del af showet, og flere gæster bliver typisk involveret undervejs. Anders sørger for, at det føles trygt og sjovt – også for dem, der normalt ikke har lyst til at stå foran alle de andre.

Kan Anders også gå rundt mellem gæsterne?

Ja. Anders kan også gå rundt blandt gæsterne og lave close-up trylleri, hvor magien sker helt tæt på. Det fungerer rigtig godt under receptionen, mens gæsterne mingler eller mellem retterne. Close-up trylleri kan også kombineres med et fælles trylleshow, hvis I ønsker begge dele til jeres julefrokost.

Optræder Anders også til private julefrokoster?

Ja. Anders optræder til både firmajulefrokoster og private julefrokoster, og showet bliver tilpasset selskabets størrelse og stedet. Til en privat julefrokost hjemme i stuen fungerer close-up trylleri ofte bedst, for der skal hverken bruges scene eller lydanlæg.

Hvornår på dagen passer et trylleshow bedst til en julefrokost?

Et trylleshow kan fungere rigtig godt både før, under og efter middagen. Mange vælger at placere underholdningen efter maden, hvor alle er samlet og klar til at blive underholdt. Showet kan også lægges mellem retterne eller som et indslag senere på aftenen – det vigtigste er, at det passer ind i jeres program.

Fungerer showet til både små og store julefrokoster?

Ja. Showet kan tilpasses både små og store julefrokoster. Det vigtigste er ikke antallet af gæster, men at underholdningen passer til selskabet, lokalet og resten af jeres program. Anders kan både optræde for mindre grupper og for større firmaer, hvor hele selskabet samles om showet.

Kræver et trylleshow scene eller lydanlæg?

Nej, ikke nødvendigvis. Showet kan tilpasses de forhold, I har på stedet. Til mindre selskaber kan Anders optræde uden scene, mens et større arrangement kan have glæde af en scene og et lydanlæg. Hvis I er i tvivl om, hvad der passer bedst til jeres julefrokost, hjælper Anders gerne med at finde den bedste løsning.

Kan showet tilpasses vores virksomhed eller julefrokost?

Ja. Anders kan tilpasse showet til den enkelte julefrokost og virksomhed. Det kan være alt fra små referencer til virksomheden og gæsterne til jokes og indslag, der passer til jeres branche eller arrangement. På den måde føles showet personligt og som en del af netop jeres julefrokost.

Kan Anders optræde til en herrejulefrokost?

Ja, og det er en af de fester, hvor kombinationen af trylleri og stand up kommer bedst til sin ret, fordi showet kan holde på et livligt publikum. Læg det gerne tidligt på aftenen, mens alle stadig kan følge med, så får I mest ud af det.

Stadig ikke fundet svar?

Så er Anders’ agent, Nicolaj Namyslo, klar til at hjælpe med spørgsmål om booking, pris og underholdning til jeres julefrokost.

Anledninger

Trylleri & comedy til dit arrangement

Anders Andresen bliver hvert år booket som tryllekunstner og komiker til alt fra firmaarrangementer og julefrokoster til bryllupper, fødselsdage og konfirmationer. Her kan du se nogle af de arrangementer, hvor han skaber magisk og sjov underholdning.