Comedy Zoo – Københavns legendariske comedyklub – afholder hvert år deres populære juleshow. I 2025 blev Anders inviteret til at være en del af juleholdet. I alt blev der gennemført 24 shows fordelt over seks weekender i november og december – med to shows hver fredag og lørdag kl. 18.30 og 21.30.
Sammen med Clara Schøn og Niels Nielsen sammensatte de et show, der både var sjovt og varieret. Comedy Zoo ønskede, at showet ikke blev alt for julet, men at der stadig var en rød tråd og en tydelig jule-stemning gennem aftenen.
Resultatet blev et juleshow, hvor hver kunstner lavede sit eget comedysæt på 20–25 minutter, som ikke nødvendigvis handlede om jul. Derudover indeholdt showet en sjov juletest/quiz – og selvfølgelig en ægte julesang til at runde aftenen af.
Comedy Zoo ønskede i 2025 et julehold, der var mere end “ren stand-up”. Anders er derfor særligt stolt af at være den, de tænkte på, når det handlede om trylleri. Clara kombinerede stand-up med musik, Niels leverede klassisk stand-up – og sammen skabte de et stærkt og underholdende juleshow.
Hele Anders’ sæt fra juleshowet opleves i fuld længe på Youtube. Så hvis du vil have et sjovt afbræk på 20 min., så god fornøjelse! Juletesten og julesangen fra showet skulle opleves live.